Skip to content

Folkebo Cykler – Genbrug for klimaets skyld

Forfatter
Kategori
Video
I denne produktion

En cykel med historie – og nyt liv

Hvert år samler Odense Kommune omkring 1.000 efterladte cykler op. Hidtil er størstedelen – op mod 90% – endt som skrot. Det er ikke spildt, men det kunne være langt bedre for miljøet, hvis cyklerne i stedet blev repareret og brugt igen. Mange af dem har stadig masser af liv i sig – de har bare lidt patina. Det er netop de cykler, vi kalder miljøcykler. Og hos Folkebo Cykler har vi taget opgaven på os: Vi giver dem nyt liv.

Et bæredygtigt gearskifte

Odense Kommune arbejder målrettet mod klimaneutralitet i 2030. En del af indsatsen handler om at ændre vores måde at forbruge på – fra køb og smid væk til genbrug og reparation. Ved at istandsætte og opgradere de kasserede cykler er vi med til at skabe en lokal løsning med global betydning. Det sparer ressourcer, skåner miljøet og gør det billigere for dig at få en god cykel – med karakter og samvittighed.